Kørekort

SafeDriver køreskole tilbyder køreundervisning til kategori B, som giver indehaveren ret til at føre:

Kørekortet kan først erhverves, når man er fyldt 17 år, og man kan tidligst aflægge den afsluttende køreprøve den dag man fylder 17 år. Dog kan teoriprøven aflægges en måned, før man er fyldt 17 år

Ved førstegangserhvervelse af kørekortet skal man have modtaget køreundervisning hos en godkendt kørelærer.

Teoriundervisningen og den praktiske kørsel i skolevognen skal foregå sammenhængende, således at man skulle have kørt et modtaget teoriemne i skolevognen inden den efterfølgende teoriundervisning i teorilokalet kan finde sted. Vi gør os umage for at tilrettelægge vores praktiske undervisning med hensyntagen til elevernes uddannelses- og arbejdstider, således at man ikke glippe noget vigtigt for at få sine kørelektioner. Det skal bemærkes at en førstegangserhverver må tidligst starte den praktiske undervisning 3 måneder, før man fylder 17 år.

Obs: Når man har fået et kørekort i en alder af 17, kan der kun køres med en ledsager, som er over 30 år gammel og har haft kørekort, hvor kørekortet ikke er blevet frakendt i de seneste 10 år. Er man fyldt 18 år gammel, gælder overstående regel ikke med en ledsager.

Teoriprøven

Inden man aflægger den afsluttende køreprøve skal man have bestået teoriprøven. Teoriprøven afholdes af politiet og resultatet får man ca. en halv time efter man har forladt prøvelokalet. Teoriprøven består af 25 udvalgte lysbilleder om forskellige trafiksituationer udtaget fra pensummet, hvori der bliver oplyst, hvor hurtigt man kører, og hvordan man vil fortsætte efterfulgt af 3-4 svaremuligheder, som skal besvares på et afkrydsningsskema med Ja eller Nej. Man har ret til højst fem fejlbesvarede billeder for at kunne bestå.

Køreprøven

Køreprøven afholdes af en af politiets prøvesagkyndige, og afholdes i den skolevogn man har øvet i under sin praktiske undervisning. Prøvens varighed er normalt mellem 30 – 45 minutter. Dog kan køreprøven afbrydes, hvis aspirantens kørefærdigheder er for ringe. Består man køreprøven vil man straks få et midlertidigt kørekort, som kun gælder i Danmark og de nordlige lande. Det rigtige kørekort modtager man senere.

Hvad skal medbringes til teoriprøven såvel som den praktiske prøve:

OBS: Glemmer man at medbringe en gyldig legitimation risikerer man at blive afvist, prøven aflyst og en ny prøve skal bestilles mod et nyt gebyr på 600 kr.

Borgerservice

Det er borgerservice, som godkender elevernes ansøgninger. Det er bedst at kontakten til borgerservice foretages af kørelæreren. Ansøgningen skal vedlægges:

Man kan ikke bestille nogen prøver før ansøgningen er godkendt af borgerservice.

Man skal forvente evt. ventetid på bestillingen af prøver.